Chinatown i Bangkok

Dragefigurer i Chinatown i Bangkok

Chinatown grænser op til Kongeøen ved Mindebroen, Memorial Bridge. Her i Chinatown flyder gader sammen i et mønster af varer, aktiviteter og små tempellandskaber. Der er kulørte restpartier af bomuld i metermål og plasticdimser, man ikke anede fandtes. I Chinatown dufter der af den opstigende damp fra gryder med kinesiske melboller. Her er tempelindgange med drager i postkasserød og frugtsælgere med pink dragefrugter stablet som et stillads af mellemmåltider.