Bangkok.dk
  • Områder
  • Seværdigheder
  • Booking
  • Guides
  • Info
  • Aflyst fly? – klik her
Vejret i Bangkok

Vejret og årstider i Bangkok

Forside » Info » Vejret og årstider i Bangkok

Bangkok har ry for at være den varmeste hovedstad i verden med høj luftfugtighed og forurening. Men der findes faktisk tidspunkter på året, hvor Bangkok er behagelig som en tør dansk sommerdag med lysende blå himmel og lav luftfugtighed. Læs videre her og bliv klogere på årstidernes forskellighed i Bangkok.

Vejrudsigt for Bangkok 

Vejret i Bangkok året rundt

Her kan du se de gennemsnitlige tal for vejret i Bangkok året rundt, så du kan planlægge din næste ferie til Bangkok og finde det bedste tidspunkt på året at rejse på. 

 

Måned  Dag Nat  Nedbør ml. 
Januar  32 21 8 ml.
Februar  33 23 21ml.
Marts 34 25 31 ml.
April  35 26 68 ml.
Maj  34 26 182 ml.
Juni 33 26 159 ml. 
Juli 33 25 167 ml.
August 33 25 207 ml.
September 32 25 292 ml. 
Oktober 32 25 199 ml.
November  32 23 49 ml.
December  31 21 11 ml.

Regnsæsonen i Bangkok 

Ja, regn kan du altså komme ud for hele året. Men statistikkerne fortæller, at maj-oktober er de mest regnfulde måneder. Heraf er august-oktober den mest regnfulde periode. Og når regnen kommer, skal nye munke indvies i templerne (juli). Sædvanligvis træder de ud af deres munkelærdom i oktober, når regnen stilner af.

I regnsæsonen er regnen konstant og næsten voldsom, når den falder. Men den falder sjældent hele dagen. Regntid er ensbetydende med, at Bangkoks gader pludselig omdannes til lavvandede kanaler – for en stund. Stadig er der tale om byger, som viser sig fem-seks gange i døgnet. Men det er enorme mængder vand, de bærer med sig. Derfor er denne periode ikke et særligt ideelt rejsetidspunkt for en rejse til Bangkok. 

Vejret i Bangkok om sommeren 

I Bangkok er der ikke noget decideret forår eller efterår. Der er et vinterhalvår og et sommerhalvår. Sommeren strækker sig fra april til midt oktober. Der er intet, der kan forberede dig på sommerheden i Bangkok. Du bør absolut finde et hotel med aircondition i Bangkok i perioden april til juli. For det er ikke ualmindeligt med en vejrudsigt for Bangkok, der lover sommertemperaturer over 40 grader. Luftfugtigheden stiger støt hele sommeren. Så det er kun passende, at Bangkok og resten af landet fejrer det thailandske nytår i en stor vandrus.

 

Midt i april tømmes Bangkok for folk, når millioner af arbejdere tager hjem til familierne i Nord- og Nordøstthailand. For dem, som er tilbage i storbyen, føles Bangkok som en fest. Der er vandkampe på mange gadehjørner, og det er supernemt at komme rundt i Bangkok. I maj måned, når varme og fugt lægger sig som en dyne over Bangkok, falder nogle af de ældste helligdage. Kroningsdagen den 5. maj og den kongelige pløjningsdag den 9. maj betyder som regel mindre optog eller festligheder i den gamle bydel i Bangkok.

Vejret i Bangkok om vinteren 

Det er ikke underligt, at netop de relativt “kølige” vinterdage i Bangkok er populære blandt turister. I perioden fra november til april lover vejrudsigten for Bangkok ofte lidt over 30 grader om dagen og godt 25 om natten. Og for dig med hang til optimale fotobetingelser er der ingen tvivl: Vinteren præsenterer Bangkok i det smukkeste lys, og solens op- og nedstigen bliver ofte indrammet som smukke postkortscener på utallige digitalkameraer.

Husk dog på, at vintersæsonen er den populære turistsæson i Bangkok, der samtidig kolliderer med nogle af de vigtigste helligdage i Thailand. Først i december afholdes kongens fødselsdag, siden kommer jul og nytår – som dog ikke fejres voldsomt af de lokale – og så på grænsen mellem januar og februar indtræffer det kinesiske nytår. Derfor skal du også reservere tidligt, hvis du planlægger en rejse til Bangkok eller Thailand i vinterhalvåret.

Seværdigheder og oplevelser i Bangkok

Indhold

  • Vejrudsigt for Bangkok 
  • Vejret i Bangkok året rundt
  • Regnsæsonen i Bangkok 
  • Vejret i Bangkok om sommeren 
  • Vejret i Bangkok om vinteren 
  • Seværdigheder og oplevelser i Bangkok
To receive news, updates and tour packages via email.

Kontakt

  • kontakt@bangkok.dk

Nyttige links

  • Skybar i Bangkok
  • Thailands Nationale Kunstgalleri
  • Nationalmuseet på Kongeøen Rattanakosin
  • Museer i Bangkok

Destinationer

  • Templer i Bangkok
  • Patpong – Red Light District i Bangkok
  • Kongeøen Rattanakosin i Bangkok
  • Dusit Zoologiske Have, Bangkok Zoo

Booking

  • Pakkerejse
  • Flybilletter
  • Hoteller
  • Til-/fra lufthavnen i Bangkok
Copyright 2019 - Cooperante ApS - Alle rettigheder forbeholdes.
We use cookies to ensure that we give you the best experience on our website. If you continue to use this site we will assume that you are happy with it.OkPrivacy policy