Banglamphu og Dusit-kvarteret i Bangkok

Gadeliv i Banglamphu-kvarteret i Bangkok

Der er dækket op med alt, hvad rejsenerven længes efter i Banglamphu-kvarteret i Bangkok. Banglamphu var førhen udpræget lokalområde, men er i dag et pulserende mekka for rejsende på rygsæksklasse. Restauranter, rejsebureauer og billige gæstehuse kæmper om den trange plads på Khao San Road og om de rejsendes opmærksomhed i backpacker-kvarteret Banglamphu. Fra Chao Phraya flodens østlige bred og nogle kilometer ind i landet er stemningen global, og engelske gloser bliver benyttet lige så flittigt som thai.